IRLANDS KLOKKE (Tragtbæger)
Irlands klokke er en meget smuk skulpturel plante. Planten udvikler høje, limefarvede spir og får små hvide, duftende læbeblomster, som sidder langs med stilken. En meget holdbar snitblomst som også kan tørres.
Irlandsklokke er en "kuldekimer". Det betyder, at frøene skal have kulde for at spire. Ofte kan det klares ved at lægge posen med frø i fryseren i en uges tid før forspiring.
Frøene skal IKKE dækkes med jord, da de kræver lys for at spirer og de skal holdes fugtige i hele spiringsprocessen.
Irlands klokke er ikke en begynderblomst, da den kan være lidt svær at få til at spire, men her en metode som vi har haft meget held med: Læg først frøene i fryseren i en uge eller to. Tag dem ud af fryseren og spred dem ud på et fugtet stykke køkkenrulle. Fold køkkenrullen over frøene, så de ligger mellem to lag fugtigt køkkenrulle og fold et stykke husholdningsfilm omkring. Placer "pakken" ved stuetemperatur og efter et par uger vil frøene begynde at spire inde i køkkenrullen. Tag de frø ud som er spiret og så dem i individuelle potter. Tryk dem kun let ned i jorden, så den lille spire lige har fat. Det lyder lidt omstændigt, men det er det egentlig ikke og det forhøjer spireprocenten så du får også flere planter ud af det.
Se dyrkningsvejledning længere nede på siden.
Latinsk navn: Molucella leavis
32 DKK
0 stk på lager
Yderligere information
DYRKNINGSVEJLEDNING
Type: Etårig
Forspiring: Marts-April
Direkte såning: April-majl
Sådybde: Skal ikke dækkes med jord, men kun trykkes ned i jorden og holdes fugtig i hele spiringsprocessen
Høst: juli-oktober
Højde: 60-90 cm.
Placering: Sol, delvis skygge
Planteafstand: 25 cm.
Frø pr. pose: Mindst 20