STAUDEVALMUE - Coral Reef
Denne skønne staudevalmue er en af vores absolut favoritter. Den er gudesmuk med de smukkeste koralfarvede blomster der ligner silkeskørter. Hvis du lader blomster stå i haven vil den senere danne frøkapsler som kan tørres. Men vi lover dig, du får svært ved at lade dem stå, for de har så meget wau-faktor og vil skabe opmærksomhed i enhver vase. Et lille trick når du skal høste Valmuer er, at du skal brænde stilken(snitfladen) med en lighter eller sætte stilken i kogende vand i 10 sekunder, så taber den ikke sine kronblade
Bemærk dette er en staude som kun vil give blade det første år og først efterfølgende år vil der komme blomster.
40 DKK
2 stk på lager
Yderligere information
Coral Reef er en staudevalmue og det er derfor vigtigt at du læser blogindlægget "Om at så staudefrø" inden du går igang med at så
Frøene skal strøs oven på jorden og trykkes let ned i jorden, men ikke dækkes med jord, da frøene skal have lys for at spire
Frøene bør sås i februar/marts måned og efter de er sået skal de stilles køligt udenfor, feks. under et halvtag eller i skyggen i drivhuset.
Hold bakken med frøene let fugtig, jorden må aldrig tørre helt ud men skal heller ikke soppe i vand
Frøene skal have kulde for at spire og det får de ved, at du sår dem så tidligt på foråret. Når vejret bliver varmere og vi kommer længere hen på foråret vil frøene spire, det kan godt tage 1 måned eller mere, så vær tålmodig og hold jorden fugtigt hele tiden
Coral reef blomstrer først 2. år fra frøsåning, det første år danner planten kun blade.